I denne smukke arkitekttegnede villa i Viborg, har Ballentin Design lavet fuld montage med køkken, tre badeværelser, vinrum med skuffer og hylder samt stor glasvæg til vin med lys der kan skifte farve. Derudover er der lavet et skuffemøbel med hylder til stuen samt hylder med indbygget lys i. Der er bygget sengeramme med indbyggede sengeborde og lys under kanten af senge, samt garderobeskabe med indbygget lys, som tænder når lågerne åbnes. I kontoret er der bygget et smukt skrivebord i træ og med kobber i kanten. Der er også to åbne garderober med sko- og hattehylder samt en bænk. Alt er lavet i massive egeplanker og kobber for at holde den røde tråd gennem det smukke hus.